Ache Rock Band, Denmark. 1968.
 

The Ache Rock Band Official Website, Denmark

 
Musikere Plader 1968 1969 1970 1971 1972 1975-78 1979-80 1985 2003 ... Kontakt Links m.m.
Home ACHE history ACHE album reviews ACHE discography The Tezcatlipoca Light Show


Peter Mellin, 1968

Peter Mellin - 1968
Hammond M3 orgel


Finn Olafsson, 1968

Finn Olafsson - 1968
Rickenbacker elguitar


Finn Olafsson, 1968

Finn


Torsten Olafsson, 1968

Torsten


Peter Mellin, 1968

Peter


Torsten Olafsson

Torsten


De Homine Urbano LP, 1970

De Homine Urbano
& Little Things
PHILIPS LP
841 906
Komponeret i '68-'69
Indspillet i
juni & oktober 1969
Udgivet i
februar 1970

ACHE logo - Green Man, 1970

ACHE 1968 - et symfonisk prog-rock band bliver født ...

Music playing right now: "Acheron" from the LP "Green Man".
Order new CD album at www.shop.olafssongs.dk


Det oprindelige ACHE's fire medlemmer kom fra tre ret forskellige musikgrupper på den sydkøbenhavnske ø "Amager" -
The Harlows, Voces & McKenzie Set:


The Harlows - 1967

The Harlows, sensommeren 1967

Torsten Olafsson, Glenn Fischer & Peter Mellin spillede sammen i pop/rock-gruppen The Harlows:
Torsten (bs), Glenn (tr), Kelvin (vk),
Jørgen (gt), Peter (ham org)


McKenzie Set - 1968

McKenzie Set, foråret 1968


Finn Olafsson spillede guitar i blues-band'et McKenzie Set:
Rogert (bs), Finn (gt), Kjeld (tr)

Kapitler på denne side:


De fire i ACHE

I 1964 droppede Finn og Torsten (fra Sundby) de ugentlige klassiske klavertimer - Finn skaffede sin første elguitar (en knaldrød Egmont),
Torsten tjente til et brugt trommesæt (Premier/Rogers/Zildjian) på et blomsterløgsgartneri i St. Magleby.

Sammen dannede de popgruppen VOCES og begyndte snart at spille i Amagers ungdomsklubber, på skoler og i Tivolis "Dansetten".

Jimmy, Frank, Torsten, Finn

VOCES - 1965
Jimmy (el-b), Torsten (dm & voc), Frank (rhythm-g) & Finn (el-g & voc)
Foto: Mikkel Scharff


Peter begyndte at spille klaver, da han var 9, men kom så i Tivoligarden (valdhorn), da han var 11. Derefter kom han på Musikkonservatoriet og begyndte også at spille avantgarde-jazz, illustreret med lysbilleder, med John Tchikai på Det Lille Teater i København.

I 1965 kom Peter med som bassist (Fender Precision) i THE HARLOWS,
hvor Glenn spillede trommer (Ludwig/Zildjian) - Glenn havde allerede spillet i forskellige andre Amager-bands før da.

The Harlows stod for en effektiv, ekstremt professionelt udført pop/rock "kopimusik" og havde i den tid langvarige engagementer i Jomfruburet på Strøget i København og jobs på skoler, i ungdomsklubber og i Hit-House på Frederiksberg.

The Harlows, 1966

THE HARLOWS - 1966
Glenn Fischer (dm), Jørgen Schaarup (lead-g), Dan Palmquist (voc),
Jørgen Schirmer (rhythm-g) & Peter Mellin (el-b)

Torsten og Finn kom til at lære Peter og Glenn (begge fra Tårnby på Amager) godt at kende, da de begyndte at spille som support ("opvarmningsgruppe") for The Harlows i 1965-66.

McKenzie Set, 1967

McKENZIE SET - 1967
Finn (lead-g & voc), Jesper (el-b), Kjeld (dm),
Gert (rhythm-g & voc) & Torben (kb)
Foto: Torsten Olafsson

Pludselig, tidligt i 1967, forlod Peter The Harlows!
Gruppens guitarist, Jørgen Schaarup, spurgte en dag sin musiklinie-
gymnasiekammerat Torsten (mens de var på vej op fra frikvarter på Christianshavns Gymnasium), om han måske kendte en bassist?

Torsten svarede helt spontant, at det kunne han sikkert godt selv finde ud af ... så han "overtog" hurtigt Peters basanlæg, og gik straks i gang med fingerøvelserne og mange øve-sessions med det nu opdaterede The Harlows band.

Så, om sommeren i 1967, erhvervede Peter det Hammond M3 orgel, der var blevet brugt i Det kgl. Teaters forestilling "Teenagerlove" - og kom med i The Harlows igen!

Nu kunne gruppen udvide repertoiret med numre af f.x. The Spencer Davis Group, hvor Stevie Winwood spillede orgel - og sang "Gimme some lovin'" og "Keep on runnin'" ... !

The Harlows, sensommeren 1967

THE HARLOWS - sensommeren 1967
Torsten (el-b), Glenn (dm), Kelvin (voc),
Jørgen (el-g) & Peter (ham org)



Til toppen

De første ACHE-numre - og koncert jobs

Der gik ikke mange måneder, før Peter, Torsten og Glenn fik lyst til at komponere og spille deres helt egne numre, i stedet for alle kopierne.

Omkring nytåret 1967-68 forlod de The Harlows, "gravede sig ned" i Glenn's kælderværelse på Risebækvej, Tårnby på Amager, og begyndte nu at eksperimentere med forskellig "mystisk instrumentalmusik".

Uden en sanger fik bassen snart rollen også som melodiførende instrument - et princip, som kom til at præge gruppens musik i tiden derefter.

Men ... der manglede altså lyden af elektrisk guitar! Torsten foreslog (lidt forsigtigt) sin lillebror Finn - han var jo godt nok "kun 15" - og spillede bare bluesguitar i trioen McKenzie Set ... ?

McKENZIE SET - foråret 1968

McKENZIE SET - foråret 1968
Rogert (el-b), Finn (el-g & voc) & Kjeld (dm)
Foto: Torsten Olafsson


Men sådan blev det, som bekendt: Finn blev guitaristen i ACHE - nu var bandet fuldtalligt.

Skitserne til ACHE-numre som f.x. "Little Things", "Acheron", "Anders Ands Begravelse" & "Tranedans" kom til lidt efter lidt henimod sommeren, jo mere der blev øvet og prøvet idéer af.

Gruppen fandt endda sit endelige navn i ét af numrene, nemlig det instrumentale, heavy-jazz-inspirerede "Acheron", som er bygget over bastonerne A-C-H-E!

Henover sommeren 1968 var bandet i øvrigt flyttet lige over på den modsatte side af Englandsvej på Amager, i familien Mellins villa på Skalbjergvej, som stod "næsten tom" og var til rådighed som øvested netop i den periode.

Til almindelig orientering: Samtlige sort-hvide fotografier i højre og venstre kolonne på denne webside er taget under en kreativ "øver" netop i den store stue i denne villa, som endda stadig er i familien Mellins eje!

Helt at undvære "lidt sang" indimellem blev imidlertid også lidt svært, så Torsten begyndte at recitere nogle vokaler, og skrive engelske eller danske tekster dertil, f.x. "Little Things" & "Anders Ands Begravelse".

Enhver ny idé blev samlet op under de mange jams, og prøvet af: Et akkordforløb på orglet, en anderledes trommerytme, et guitar-groove, eller en basmelodi - måske nogle vigtige ord eller aktuelle begivenheder? - som støt og roligt smeltede sammen til "færdige" numre, som så fik passende navne.

Tidligt i efteråret 1968 skaffede Mikkel Scharff, Finn og Torsten's gamle skolekammerat, ACHE ind som fast orkester i KLUB 27 i Masnedøgade på Østerbro. Dér var Mikkel nemlig begyndt at eksperimentere med psykedelisk lysshow (senere TEZCATLIPOCA LIGHTS) - hippie & flower-power kulturen var nu for alvor kommet til Dannevang!

Og så blev det endelig jul - ELEKTRISK JUL 1968!
Danmarks allerførste "rigtige" beat-festival blev afholdt i Studenterforeningen i København, arrangeret af Walther Klæbel/Danish Music Centre (DMC).

Ekstra Bladets Carsten Grolin var der, og hørte også ACHE spille i den lille sal. Begejstringen var grænseløs - ja, over festivalens samlede musikoplevelser i det hele taget: "Dansk beat er verdens bedste", lød Carsten's overskrift dagen efter i avisen - måske også ACHE ville blive ringet op af Walther inden længe ... ?

Og jo - Walther ringede skam til ACHE, og d. 31. dec. 1968 underskrev gruppen sin management-aftale med DMC.
Banen var nu kridtet op for to-og-et-halvt års følgende hektisk ACHE-virksomhed med masser af koncerter, projekter, radio, fjernsyn og pladeudgivelser.

Til toppen

"Little Things"

Cryin' out in your black night
Words of love - things you can't find
Whisper cries, will you stay there -
Madness Strong, shall it cure Thee?

There'll be times of sweet, sad dreams
There'll be times when your heart steams
But forgetting an old friend
Sounds of hope, that's the pure end.

Sitting in the room where happiness is real
Not expecting to see the man
standing waiting at the door.

He appears like the smile of a marmelade fly
Certain things happen, he's a Christmas Eve spy
Told him to leave - he's living there still
Can't help acting, his anonymous will.

Are you sitting beside her still?
You are sitting beside her still!
Will be sitting beside her still ...
Will be there till beyond her will.

In the midst of dreadful tears
Your mind will fade away
When the fallen leaves you see
Your faith can't help you go
But you'll find many around
Trying all the time to find
The Little Things.

Ord: Torsten Olafsson
Toner: Torfin' Melfish (ACHE pseud.)
Copyright © by DACAPO/Warner/Chappell Music Denmark A/S


Om "Little Things" -
fra omslaget til ACHE's første LP "De Homine Urbano/Little Things", PHILIPS PY 841 906, udgivet i februar 1970:

"This piece of music deals with little things around all of us. It was all started in January '68. But much has been changed since then. Many times we added new ideas. Many times we left out some old ones. In this way - little by little - our thing has grown and grown. One of the last ideas before the actual recording of this album literally sprang out from a mood of pure tranquillity. Musically it is contained in the very last silent minutes of the whole thing i.e. the coda.
Imagine harvesters in a wide waving field, doing their daily task. Tired but happy. Contended in being in any part of the world, whether it be in South Africa, The U.S., Russia.
No matter where your imagination may take you, it will still be the same.
An old Chinese said that "music is an expression of harmony in the heart of man".
This music expresses our sentiments. We made it the way we really feel things. And we hope, through our music to have provided a basis for good imagination.
And in case you're looking for a political meaning in the music, we assure you that you'll be wasting your time.
And now, may you eat the rest of your daily beefsteak in peace."

ACHE


Til toppen

"Anders Ands Begravelse"

ANDERS AND ER DØD!

Vor tids største and er ikke mere ...
Med ægte sorg mindes vi
hans utallige triumfer
på det hvide lærred
Alle - store som små
begejstredes over hans kunst
og han vil efterlade en tom plads
i alle hjerter
- og bladkiosker

Langsomt - højtideligt og stille
bevæger de sig
de små matroser
Otte er de - i hvidt og blåt
de, som fører Anders til hans sidste hvilested
Der er ej liv - der ej sten
På havets bund hviler Anders And

Ord: Torsten Olafsson
Toner: ACHE/Chopin
Copyright © Musikforlaget Olafssongs



Til toppen

ACHE musikerne i sommeren 1968


Finn Olafsson

Finn Olafsson - født i februar 1953



Glenn Fischer

Glenn Fischer - født i marts 1950



Torsten Olafsson

Torsten Olafsson - født i januar 1950



Peter Mellin

Peter Mellin - født i juli 1947


Til toppen Til 1969 Til forsiden

THE ACHE ROCK BAND OFFICIAL WEBSITE, DENMARK
c/o Olafssongs, Paarupvej 44, DK-3230 Graested, Denmark
Copyright © 2003-2015 by Ache c/o Olafssongs, Denmark.


Glenn Fischer, 1968

Glenn Fischer
Ludwig trommer



Torsten Olafsson, 1968

Torsten Olafsson - 1968
Fender Precision bas


Peter Mellin, 1968

Peter


Glenn Fischer, 1968

Glenn


Finn Olafsson, 1968

Finn


Glenn Fischer, 1968

Glenn


Green Man LP, 1971

Green Man

PHILIPS LP
6318 005
Komponeret i '68-'70
Indspillet i
november 1970
Udgivet i
juni 1971